Afgørelse – Forbrugsregnskaber, Vejle Kommune
Resumé
Sagen omhandlede tvist om vand- og varmeforsyning. Huslejenævnet afgjorde, at varmeregnskaberne for 2021-2024 var ugyldige på grund af manglende formaliaer, hvorfor udlejer mistede sit efterbetalingskrav for varme. Nævnet tillod ikke tilbagebetaling af aconto varme, men pålagde udlejer at tilbagebetale acontobetaling for vand.
Uddrag af afgørelsen
Huslejenævnet i Vejle Kommune har den 11. juni 2025 modtaget henvendelse fra lejers repræsentant vedrørende lejemålet. Nævnet har forstået henvendelsen som en anmodning om behandling af tvist mellem lejer og udlejer vedrørende vand og varme. AFGØRELSE Nævnet traf i medfør af lejelovens § 82 den 18. september 2025 følgende afgørelse: • at udlejer mister sit efterbetalingskrav for varmeregnskaberne for perioden 2022-2024. • at udlejer ikke skal tilbagebetale aconto varme til lejer. • at udlejer skal tilbagebetale det beløb, som lejer måtte have betalt i aconto vand, i det omfang der ikke er indtrådt forældelse. Udlejer skal inden 4 uger fra modtagelse af denne afgørelse tilbagebetale beløbet til lejer. SAGSFREMSTILLING Lejers repræsentant har til støtte for sin klage gjort gældende, at udlejer ikke har frem-sendt forbrugsopgørelser fra 2021 og frem. Lejer skal have sine acontobetal