Afgørelse – Forbrugsregnskaber, Vejle Kommune
Resumé
Sagen handlede om lejernes indsigelse mod varmeregnskabet for 2024, varsling af regulering af aconto varmebetalinger og størrelsen af det nye aconto bidrag. Nævnet tiltrådte udlejers krav, da lejernes indsigelse ikke var tilstrækkeligt begrundet, varslingen af aconto regulering var gyldig, og nævnet ikke fandt anledning til at anfægte størrelsen af det nye aconto bidrag.
Uddrag af afgørelsen
Huslejenævnet i Vejle Kommune har den 10. juli 2025 modtaget henvendelse fra udlejers repræsentant vedrørende lejemålet. Nævnet har forstået henvendelsen som en anmodning om behandling af tvist mellem lejerne og udlejer vedrørende følgende forhold: • Udlejers ret til at opkræve efterbetaling for varmeregnskabet 2024. • Regulering af aconto beløb fra 1. juli 2025. • Størrelsen af aconto bidrag for varme fra 1. juli. AFGØRELSE Nævnet traf i medfør af lejelovens § 82 den 20. november 2025 følgende afgørelse: • Lejerne har ikke afgivet en begrundet indsigelse mod varmeregnskabet for 2024, jf. lejelovens § 77, hvorfor udlejers krav på efterbetaling opretholdes. • Udlejers varsling af aconto varme er gyldig, jf. lejelovens § 71, stk. 1, 2. pkt. • Huslejenævnet finder ikke anledning til at anfægte størrelsen af aconto bidrag, jf. lejelovens § 71, stk. 3. SAGSFREMSTILLING Udlejers repræse