Principiel afgørelseMedhold til udlejer

M0/2012/00691

Aarhus KommuneAfgjort 11. december 2012

Resumé

Sagen handlede om tab af anciennitet på grund af forsinket betaling af ajourføringsgebyr til boligforeningen. Nævnet fandt, at betaling af gebyr efter bankens lukketid den 31. januar ikke kunne anses som rettidig betaling, og at boligforeningen havde fulgt de lovpligtige krav, hvorfor ansøgeren med rette mistede sin anciennitet.

Uddrag af afgørelsen

A har mistet sin anciennitet. B har i e-mail af 1. marts 2012 med bilag klaget over mistet anciennitet i Aarhusbolig. Det anføres, at gebyret blev indbetalt om aftenen den 31. januar 2012, men da netbank var lukket for overførsler, blev betalingen først gennemført 1. februar 2012. Aarhusbolig har ved brev af 13. april 2012 med bilag redegjort for de initiativer, der er sat i værk i forbindelse med udsendelse af girokort til betaling af ajourføringsgebyr. Indledningsvist orienterede Aarhusbolig om betalingen af ajourføringsgebyret i forbindelse med selve opnoteringen. Den 24. november 2011 orienterede Aarhusbolig via deres hjemmeside om tilmelding til betalingsservice, og den 20. december blev der via Aarhusboligs hjemmeside informeret om betaling af girokort samt vigtigheden af rettidig betaling. Aarhusbolig har endvidere annonceret i Århus Onsdag den 18. og 25. januar 2012. Den 16. dece

Resten af afgørelsen findes i PDF-filen.

Lovhjemmel

Almenlejeloven § 101, stk. 1, nr. 2