03.09.00-G01-48-25
Resumé
Nævnet vurderer, at lejemålet på besigtigelsestidspunktet har en stand, der muliggør væsentlig forøgelse af værdien ved modernisering. Afgørelsen fastslår, at der skal foretages konkret vurdering af hvert enkelt projekt, og nævnet har ikke taget stilling til betingelserne for erhvervsleje.
Uddrag af afgørelsen
Huslejenævnet vurderer, at lejemålet har en stand som på tidspunktet for besigtigelsen muliggør en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi. Afgørelsen er gyldig i 3 år. Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at lejemålet ikke allerede fremstår gennemgribende renoveret og at udlejer ikke har påbegyndt moderniseringsarbejderne, herunder nedrivning. Der er taget billeder som dokumenterer lejemålets stand på besigtigelsestidspunktet. Nævnets afgørelse er ikke en forhåndsgodkendelse af, at ethvert projekt vil medføre en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi. Det vil bero på en konkret vurdering af det enkelte projekt. Ved afgørelsen har nævnet heller ikke taget stilling til, om betingelserne i lov om leje § 19, stk. 4-7 er opfyldt. Opfyldelse af betingelserne er en forudsætning for at udleje efter lov om leje § 19, stk. 2.
Lovhjemmel
Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)
Det lejedes værdi (uregulerede kommuner, kap. 4)
Gennemgribende moderniseret – det lejedes værdi
Kilde: officiel paragrafnøgle (Boligministeriet, 2022).