03.09.01-G01-10-24
Resumé
Lejeforhøjelse efter lejlovens § 42 blev godkendt, men nævnet nedsatte det foreslåede lejeniveau betydeligt efter en vurdering af lejemålets værdi og beliggenhed.
Uddrag af afgørelsen
Huslejenævnet har på sit møde den 14. april 2025, behandlet en sag om lejeforhøjelse. Udlejer har indbragt sagen for huslejenævnet den 13. november 2024. I mødet deltog formand Helle Frejlev samt medlemmerne Marianne Berg og Claus Billesbølle. Der blev på mødet truffet denne AFGØRELSE Huslejenævnet skal indledningsvist bemærke, at lejekontrakten, som også anerkendt af udlejer er indgået på en forkert typeformular. Det betyder ifølge lejelovens § 14, stk. 3, at vilkår, som stiller lejeren ringere, end lejelovens almindelige regler er ugyldige. Bl.a. påhviler den indvendige vedligeholdelse udlejer, som dermed har pligt til at afsætte 53 kr. pr. m² årligt (2025-niveau) til en indvendig vedligeholdelseskonto, jf. lejelovens § 117, stk. 1. Desuden skal lejemålet ikke afleveres nyistandsat ved fraflytning. Huslejenævnet finder, at der er tale om en 80/20-ejendom, jf. lejelovens § 6, stk. 2.
Lovhjemmel
Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)
Omkostningsbestemt leje
Det lejedes værdi (uregulerede kommuner, kap. 4)
Indflytningsrapport / flyttesyn
Gennemgribende moderniseret – det lejedes værdi
Vedligeholdelse
Forbedringsforhøjelse
Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.