03.12.00-G01-14-24 – Påkrav / opsigelse / ophævelse, Lyngby-Taarbæk Kommune
Resumé
Sagen handlede om overtrædelse af husordenen. Nævnet fandt, at lejer havde tilsidesat god skik og orden ved ikke at overholde ordensreglementet, og gjorde lejemålet betinget med risiko for opsigelse eller ophævelse ved gentagen overtrædelse.
Uddrag af afgørelsen
Nævnet finder ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen sammenholdt med det af lejer oplyste på mødet, at der er grundlag for at give lejer en retsfølge og gøre lejemålet betinget, således at der, hvis lejeren inden for 1 år efter afgørelsen overtræder husordenen. jf. lov om leje af almene boliger § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 81, stk. 1, nr. 3, 7 og 11 er grundlag for, at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i lovens kapitel 14 og 15. Nævnet finder hermed, at lejer har tilsidesat god skik og orden, ved ikke at overholde afdelingens ordensreglement.