03.12.09-G01-28-14
Resumé
Sagen handlede om et varmeregnskab for 2013, hvor beboer gjorde indsigelse mod en ekstra opkrævning. Nævnet tilsidesatte varmeregnskabet, fordi det ikke tydeligt fremgik af regnskabet, at forbruget af varmt vand var beregnet ud fra kalenderdage, og dermed ikke overholdt de formelle krav i almenlejelovens § 53.
Uddrag af afgørelsen
AfgørelseNævnet har på møde den 24. juni 2014 besluttet, at det foreliggende varmeregnskab for året 2013 tilsidesættes, da det ikke tydeligt fremgår af regnskabet tilsendt A , at afregningen er sket ud fra en beregning af kalenderdage. Nævnet finder således ikke, at almenlejelovens § 53 er overholdt. A skal således ikke betale ekstraopkrævningen på 2.022,46 kr. inklusiv moms. BegrundelseBeboerklagenævnet gennemgik sagens akter. Nævnet bemærker, at fristen jf. almenlejelovens § 56, stk. 1, 1. pkt. er overholdt. Regnskabsåret udløb den 31. december 2013, og A modtog regnskabet den 10. april 2014. Nævnet bemærker supplerende, at regnskabet ikke overholder formalia i almenlejelovens § 53, da det ikke fremgår af afregningen tilsendt A , at forbruget af varmt vand er beregnet. Nævnet tilsidesætter varmeregnskabet ud fra analogien af Øster Landsretsdom af den 17. juni 2009 optrykt i TBB 2009,55