12/20424
Resumé
Sagen handlede om godkendelse af varmeregnskabet for 2011/2012, hvor lejer gjorde indsigelse mod regnskabet blandt andet med henvisning til en defekt termostat. Nævnet godkendte regnskabet efter at have kontrolleret udgifterne.
Uddrag af afgørelsen
I brev af 16. oktober 2012 har udlejer indbragt ovennævnte sag. Sagen er indbragt efter lejelovens § 40, stk. 3, da A , har gjort indsigelse mod regnskabet. A er orienteret om sagen. Nævnet har truffet følgende AFGØRELSE: Nævnet kan godkende varmeregnskabet. BAGGRUND OG BEGRUNDELSE: Varmeregnskabet for 2011/2012 er sendt til A den 13. september 2012. A er fraflyttet den 14. juni 2012. A har i en mail af 11. oktober 2012 gjort indsigelse mod regnskabet og sagen er herefter indbragt af udlejer. A s udgift er 19.423,20 kr. Der er betalt a conto 7.762,50 kr. og efterbetalingen er 11.660,70 kr. Lejemålets bruttoetageareal er 73 m2 og forbruget eksklusive flyttegebyret svarer til ca. 257 kr. pr. m2. A har i sin indsigelse gjort gældende, at det ikke kan være rigtigt, at forbruget er så stort. Det store forbrug må skyldes, at der har været en enkelt defekt termostat, som har kørt for fuld kraft