13/040444
Resumé
Sagen handlede om lejers krav om tilbagebetaling af depositum. Nævnet afviste kravet, da det ikke blev gjort gældende inden for den lovbestemte 1-årige frist fra lejeforholdets ophør.
Uddrag af afgørelsen
AFGØRELSE Nævnet traf i medfør af boligreguleringslovens § 21, stk. 2, følgende afgørelse: Lejers påstand om tilbagebetaling af depositum på kr. 6.000 tages ikke til følge. SAGSFREMSTILLING Lejernes Landsorganisation har ved mail af 11. september 2013 på vegne af A anmodet huslejenævnet om at pålægge B at tilbagebetale det fulde depositum på kr. 6.000. Det gøres til støtte herfor gældende, at B ikke inden for den i lejelovens § 98, stk. 2, fastsatte frist på 2 uger har reklameret rettidigt over for A . Det er endvidere oplyst, at A fraflyttede den 1. marts 2012, hvor der skete aflevering af nøgler, og at B ved brev af 29. oktober 2012 blev anmodet om at tilbagebetale depositum. Nuværende ejer har ved mail af 18. oktober 2013 bl.a. oplyst, at hun har overtaget ejendommen fra tidligere ejer C , at det af købsaftalen fremgår, at der ikke eksisterer lejeaftaler/deposita, og at A s klage førs