14/14532
Resumé
Sagen handlede om en indsigelse mod varmeregnskab efter lejelovens § 40, stk. 3. Nævnet godkendte varmeregnskabet, da aflæsningerne var korrekte, udgifterne dokumenterede, og lejerens forbrug var på normale niveauer for ejendommen.
Uddrag af afgørelsen
I en mail af 12. august 2014 har udlejer indbragt ovennævnte varmeregnskab. Sagen er indbragt efter lejelovens § 40, stk. 3, da A har gjort indsigelse mod regnskabet. A er orienteret om sagen. Nævnet har truffet følgende AFGØRELSE: Nævnet har besluttet at godkende varmeregnskabet. BAGGRUND OG BEGRUNDELSE: Varmeregnskabet er sendt til A den 22. maj 2014. A har gjort indsigelse den 5. juni 2014 og sagen er herefter indbragt af udlejer den 12. august. Det fremgår af regnskabet, at udlejer har modtaget endelig afregning fra varmeværket den 27. februar 2014. Formalia er derfor overholdt. A s udgift er 11.170,41 kr. Der er betalt a conto 8.584,98 kr. og efterbetalingen er 2.585,43 kr. A s forbrug svarer til 108 kr. pr. m2. A har i sin indsigelse gjort gældende, at forbruget er for stort. Der har været en tekniker i maj måned, som regulerede fyret, da det var forkert indstillet. Det er formentl