2012-2725
Resumé
Sagen handlede om en uoverensstemmelse mellem aflæsningsstrimlen og varmeregnskabet for en lejlighed. Nævnet pålagde udlejer at korrigere varmeregnskabet, således at det stemmer overens med aflæsningskvitteringen.
Uddrag af afgørelsen
Vedr.: Lejligheden xxxx 16C, 003. Udlejer har, i brev af 8. november 2012, efter reglen i § 40, stk. 3 i lejeloven, anmodet nævnet om at tage stilling til varmeregnskabet for perioden 1. juni 2011 – 31. maj 2012, idet A af denne lejlighed rettidigt har gjort indsigelse. Udlejer har samtidig indbragt varmeregnskaber for 2 andre lejere i ejendommen. Disse sager vil blive behandlet særskilt. Afgørelse: Huslejenævnet besluttede at pålægge udlejer at korrigere varmeregnskabet for perioden 1. juni 2011 – 31. maj 2012 for denne B , således at varmeforbruget opgøres på grundlag af det ifølge aflæsningsstrimlen angivne forbrug. Lovgrundlag: Huslejenævnet har behandlet sagen efter reglen i § 40, stk. 3 i lejeloven, hvorefter huslejenævnet afgør sager om varmeregnskaber i de tilfælde, hvor A har fremsat rettidig skriftlig indsigelse mod varmeregnskabet. Efter reglerne i § 36 kan udlejer kræve sine