2013/02159
Resumé
Sagen handlede om støjende adfærd fra en lejer, der var til gene for øvrige beboere. Nævnet pålagde lejemålet betinget straf, således at fornyet overtrædelse af god skik og orden inden for et år kan føre til ophævelse eller opsigelse af lejemålet.
Uddrag af afgørelsen
Afgørelse: Sagen har været behandlet på nævnets møde 29. april 2013, hvor nævnet traf afgørelse om, at pålægge retsfølger på grund af den støjende adfærd, der er udøvet fra lejemålet til gene for andre beboere i ejendommen. Nævnet har besluttet, at gøre lejemålet betinget efter reglerne i Almenlejeloven § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 81, stk. 1, nr. 4 og 5, således at fornyet overtrædelse af god skik og orden inden for et år efter modtagelsen af denne afgørelse, kan føre til mere indgribende retsfølger. Såfremt A på ny, inden et års fristens udløb, overtræder afdelingens gældende regler og fortsætter den støjende adfærd, kan boligselskabet vælge at ophæve/opsige lejemålet efter reglerne i kap. 14 og 15 i Almenlejeloven. Den socialfaglige repræsentant deltog i mødet. Begrundelse: Nævnet har efter en gennemgang af materialet i sagen fundet, at der er grundlag for at pålægge A retsfølger efter