2013/05164
Resumé
Sagen handlede om tilsidesættelse af et varmeregnskab for en periode med skiftende lejeboligbeboere. Nævnet tilsidesatte regnskabet, da udlejer ikke havde sikret korrekt aflæsning af varmeværk ved ind- og udflytning, og lejer kunne derfor ikke opkræves efterbetaling.
Uddrag af afgørelsen
Afgørelse: Sagen har været behandlet på nævnets møde 15. august 2013, hvor nævnet besluttede at tilsidesætte varmeregnskabet for perioden 1. januar 2012 – 14. marts 2012. Lejer kan derfor ikke opkræves efterbetaling på kr. 1.587,69 for varme. Begrundelse: Nævnet har gennemgået det modtagne materiale, og har fundet grundlag for at tilsidesætte det fremsendte regnskab. Nævnet har i afgørelsen lagt vægt på, at det efter nævnets opfattelse er boligselskabets ansvar at sørge for, at målerne bliver aflæst i forbindelse med ind- og udflytning, idet det er dem der har indgået den oprindelige forsyningsaftale med forsyningsleverandøren. Nævnet har lagt ordlyden i Almenlejelovens § 54 til grund, hvoraf det fremgår, at ...fordelingen af udgifterne til varme og de udgifter, som følger af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, mellem lejerne sker efter udlejerens bestemmelse på grundlag af s