2024-6964 – Forbrugsregnskaber, Nordfyns Kommune
Resumé
Sagen handlede om kompensation for manglende istandsættelse af lejemålet og spørgsmål om forsendt varmeregnskab. Nævnet afviste klagen, da det ikke har kompetence til at pålægge erstatning for tiden før afgørelsen, og da der ikke var udarbejdet et gyldigt forbrugsregnskab, hvorfor udlejer ikke kunne opkræve efterbetaling.
Uddrag af afgørelsen
Mht. spørgsmålet om evt. kompensation hvis lejemålet ikke har været i en stand svarende til det, der er aftalt, bemærkes følgende: Nævnet har ikke kompetence til at pålægge erstatning for tiden før afgørelsen her. Spørgsmå-let om sådan erstatning er reguleret i lejelovens kapitel 10 som afgøres af boligretten, ikke huslejenævnet. Mht. spørgsmålet om for sent fremsendt varmeregnskab bemærkes følgende: Efter de foreliggende oplysninger er der ikke udarbejdet et gyldigt forbrugsregnskab. Se reg-lerne for det her nedenfor. Uden gyldigt forbrugsregnskab kan udlejer ikke opkræve efterbetaling. Hvis der er dokumenta-tion for, at udlejer har afholdt udgifter svarende til det, der er opkrævet a conto, har lejer ikke krav på tilbagebetaling af det, der er betalt a conto. Det følger af Østre Landsrets afgørelse i en sag, som er offentliggjort i Tidsskrift for bolig og byggeret 2016 side 901