24/16660 – Forbrugsregnskaber, Kolding Kommune
Resumé
Sagen handlede om godkendelse af et varmeregnskab. Nævnet godkendte regnskabet, da formkrav var iagttaget, og afregningen var sket efter aflæst forbrug.
Uddrag af afgørelsen
Varmeregnskabet godkendes. BEGRUNDELSE Nævnet har påset, at formkrav er iagttaget, jfr. lejelovens § 73, § 75 og § 77. I henhold til lejelovens § 77 kan lejeren skriftligt gøre indsigelse mod regnskabet, senest 6 uger efter at regnskabet er kommet frem til lejeren. Indsigelsen skal indeholde oplysning om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. Nævnet har lagt til grund, at der er sket afregning efter aflæst forbrug, og finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at anfægte regnskabet.