Medhold til udlejer

24/16663Forbrugsregnskaber, Kolding Kommune

Kolding KommuneAfgjort 27. februar 2025

Resumé

Sagen handlede om godkendelse af et varmeregnskab. Nævnet fandt, at lejers indsigelse ikke opfyldte de formelle krav til at være en gyldig indsigelse, og godkendte derfor regnskabet.

Uddrag af afgørelsen

Varmeregnskabet godkendes. BEGRUNDELSE Nævnet har påset, om formkrav er iagttaget, jfr. lejelovens § 73, § 75 og § 77. I henhold til lejelovens § 77 kan lejeren skriftligt gøre indsigelse mod regnskabet, senest 6 uger efter at regnskabet er kommet frem til lejeren. Indsigelsen skal indeholde oplysning om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. Som lejers mail af 25. april 2024 er formuleret, finder nævnet ikke, at den opfylder kravet om, at en indsigelse skal indeholde oplysning om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. Der er alene tale om en anmodning om at gennemgår regnskabet. Der ses derfor ikke at være gjort indsigelse indenfor fristen, hvorfor regnskabet godkendes.

Lovhjemmel

Lov om leje § 77