24/16812 – Forbrugsregnskaber, Kolding Kommune
Resumé
Sagen handlede om godkendelse af vandregnskab for 2023. Nævnet godkendte ikke regnskabet, da der var betydelig uoverensstemmelse mellem leverandørens måling og fordelingen på lejerne, som ikke kunne forklares. Udlejer mister derfor ret til at kræve efterbetaling, og hvis efterbetaling allerede er betalt, har lejer krav på tilbagebetaling.
Uddrag af afgørelsen
Vandregnskabet for 2023 godkendes ikke. Udlejer mister krav på efterbetaling. Hvis efterbetaling er betalt, har lejer krav på tilbagebetaling. Evt. tilbagebetaling skal ske senest 15. juni 2025. Tilbagebetaling senere end denne dato vil blive anset for en overtrædelse, der skal indberettes til Grundejernes Investeringsfond, og som sammen med eventuelle andre overtrædelser kan medføre frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme, jfr. Lov om boligforhold § 20, jfr. § 21, stk. 2. Hvis nævnets afgørelse indbringes for boligretten, sker der ikke indberetning, med mindre en eventuel dom ikke efterleves. BEGRUNDELSE Nævnet har påset, at formkrav herunder frister er iagttaget, jfr. Lejelovens § 75 og § 77. I henhold til lejelovens § 68 kan udlejeren kræve sinde udgifter til lejerens forbrug af koldt vand refunderet. Fordeling imellem lejerne sker efter forbrugsmålere. N