Delvist medhold

24/21813Forbrugsregnskaber, Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup KommuneAfgjort 6. august 2025

Resumé

Sagen handlede om tilbagebetaling af opkrævede udgifter til el, vand og varme. Nævnet fandt, at samtlige efterbetalinger for el, vand og varme samt aconto bidrag for el og vand skulle tilbagebetales, da udgifterne enten ikke var hjemlet i lejekontrakten eller fordi der ikke var installeret målere. Udlejer må dog beholde aconto varmebidrag, da forbrug er dokumenteret.

Uddrag af afgørelsen

Afgørelse: Huslejenævnet har besluttet, at samtlige efterbetalinger i regnskaberne for el, vand og varme for 2023 og 2024 er bortfaldet. Opkrævede udgifter til aconto vand- og elbidrag skal tilbagebetales til lejer, da nævnet vurderer, at udgifterne er uhjemlede, da der ikke er vandmåler hhv. elmåler for lejemålet. Udlejer er berettiget til at beholde aconto indbetalinger til varme henset til, at der er dokumenteret et forbrug for lejemålet. Aconto varmebidragene beløber sig til 875 for regnskabsperioden 2023 og 250 for regnskabsperioden 2024, jf. udlejers egen opgørelse Tilbagebetaling af lejers tilgodehavende skal ske med forbehold for gældende dansk ret herunder reglerne i forældelsesloven. Tilbagebetalingsbeløbene til lejer, skal tillægges renter i henhold til reglerne i rentelovgivningen. Huslejenævnets bemærkninger: Huslejenævnet har gennemgået sagens materiale og truffet afgørel

Resten af afgørelsen findes i PDF-filen.

Lovhjemmel

Lov om leje § 65, stk. 1