24/23914
Resumé
Sagen handlede om nedsættelse af leje og vedligeholdelsesmangler i et udlejet stuehus på landejendom. Lejers klage om lejen blev afvist på grund af fristen, mens udlejer blev pålagt at udbedre manglende afblænding af vinduer og dårlig stand af port og dør i udhuset.
Uddrag af afgørelsen
Lejemålet Nørre Krak 1, Hasle Ved henvendelse af 13. oktober 2024 har lejer bedt huslejenævnet om at tage stilling til lejens størrelse, ligesom lejer har bedt nævnet om at pålægge udlejer at foretage udbedring af vedligeholdelsesmangler i form af manglende opvarmning af boligen samt dårlig stand af vinduer, port og dør i den udbygning, hvor træpillefyr er placeret. Sagen er indbragt efter lejelovens s § 52, jf. § 45 (lejens størrelse) samt efter lejelovens § 114, stk. 1 og 2, jf. § 112 (vedligeholdelsesmangler). Der er tale om et udlejet stuehus på en landejendom, hvor stuehuset pr. 1. januar 1980 var på 150 m2, og øvrige bygninger på grunden var på 720 m2 (avls- og driftsbygninger). Det betyder, at mere end 80% af ejendommens bruttoetageareal pr. 1. januar 1980 blev anvendt til andet end beboelse, hvorfor lejen reguleres efter reglerne i lejelovens § 45, jf. § 42 (det lejedes værd
Lovhjemmel
Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)
Det lejedes værdi (uregulerede kommuner, kap. 4)
Gennemgribende moderniseret – det lejedes værdi
Vedligeholdelse
Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.