25/2535
Uddrag af afgørelsen
Efter det foreliggende lægges til grund, at lejer overtræder husorden ved støjende adfærd. Som retsfølge meddeles der lejer en advarsel, jfr. almenlejelov § 82, stk. 1, nr. 2, om, at fornyet overtrædelse af god skik og orden, jfr. almenlejelovens § 81, kan føre til, at lejemålet gøres betinget efter nr. 1, eller at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i almenlejelovens kapitel 14 og 15. BEGRUNDELSE På baggrund af det foreliggende har nævnet lagt til grund, at lejer har udøvet uacceptabel støj til væsentlig gene for de øvrige lejere i ejendommen i form af menneskelig støj. Nævnet har lagt til grund, at flere beboere har klaget over lejer. Efter det oplyste på nævnsmødet har nævnet lagt til grund, at lejer ikke har reageret overfor udlejer efter modtagelse af påmindelser og ikke har læst de klager, han har modtaget. Endvidere har lejer anerkendt ét tilfælde af støjende adfærd