25/8855 – Påkrav / opsigelse / ophævelse, Fredensborg Kommune
Resumé
Sagen handlede om en lejer, der havde opført en overdækkelse i sin baghave uden tilladelse og ikke i overensstemmelse med en foreliggende tilladelse. Nævnet meddelte lejer en advarsel og en frist til at fjerne overdækningen, da den blev vurderet som adfærd til gene for ejendommen og andre lejere.
Uddrag af afgørelsen
Afgørelse Beboerklagenævnet har besluttet at meddele lejer en advarsel om, at fortsat overtrædelse af god skik og orden, jf. § 81, stk. 1, nr. 11, kan føre til, at lejeforholdet gøres betinget efter nr. 1 eller til, at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel 14 og 15 i almenlejelovens. Lejer meddeles en frist på én måned fra dags dato til at fjerne overdækningen i sin baghave. Begrundelse Beboerklagenævnet lægger vægt på, at den overdækkede terrasse ikke er udført håndværksmæssigt korrekt i overensstemmelse med tilladelsen af 21. juni 2023. Lejer har altså ikke fået tilladelse til at opføre overdækningen, som den er opført. Nævnet lægger også vægt på, at lejer – ved at opføre overdækningen – udøver en adfærd, som er til gene for ejendommen eller andre lejere i ejendommen. Nævnet finder ikke, at overdækningen kan karakteriseres som en parasol. En parasol er en