Huslejenævnsafgørelse
Uddrag af afgørelsen
Afgørelse Nævnet behandlede sagen på mødet den 13. marts 2025. For udlejer mødte XX og XX. Lejer mødte ikke frem. Udlejer anmodede Beboerklagenævnet om at gøre lejemålet betinget som følge af lejers adfærd i strid med husordensreglementet. Udlejer anfører i indbringelsen, at der siden nævnets afgørelse af 30. oktober 2024 er kommet 4 alvorlige nye klager over råben, skrigen og høj sang i lejemålet, voldsomme og skræmmende kommentarer, der råbes mens der hamres på vægge, besøg af politi og kommunen, hvor der også bankes og råbes for at skabe kontakt og høj musik. Udlejer finder, at lejer har tilsidesat god skik og orden jf. almenlejelovens § 81, stk. 1, nr. 3, 4, 5, 9 og 11. Udlejer har skriftligt påtalt dette for lejer flere gange. Udlejer oplyser, at de i perioden fra indbringelsen til den 13. marts har modtaget 6 nye alvorlige klager om samme type adfærd. Udlejer oplyser, at de uden h