330-2014-354
Resumé
Beboerklagenævnet behandlede en sag om vandfordelingen i en almenbolig. Nævnet fandt, at opkrævning af en del af vandudgiften via m² ikke opfyldte lovens krav, da afvigelsen mellem vandværkets måler og bimålerne var for stor og dokumentationen utilstrækkelig, og besluttede at klager skulle have tilbagebetalt den omtvistede vandgebyr.
Uddrag af afgørelsen
Beboerklagenævnet har behandlet sagen på det foreliggende grundlag. Det følger af almenlejelovens § 52 og er iøvrigt fast antaget i lejelovgivningen at betaling for vand i en situation hvor der er opsat individuelle fordelingsmålere ikke kan indeholdes i lejen. En fordeling af en del af vandudgiften ved anvendelse af lejlighedernes bruttoareal må efter nævnets opfattelse sidestilles med en opkrævning over huslejen. Det fremgår af A brugsvandsregnskab for perioden 1-9-2012 til 31-08-2013 at der er opkrævet en enhedspris på 15,5814337 kroner for 77, 6 m2 boligkvadratmeter svarende til 1209,12 kr. Det fremgår ikke af forbrugsvandregnskabet direkte hvad begrundelsen er for denne opdeling, men det fremgår af vejledningen til fordelingsregnskabet at en difference mellem ejendommens samlede vandforbrug og det målet forbrug på de enkelte lejemål, kan opkræves efter m2, hvis der er tale om at dis