EMN-2023-04767
Uddrag af afgørelsen
Afgørelse På baggrund af sagens oplysninger beslutter huslejenævnet at opgøre lejers forbrug af varme og varmt vand i forbrugsperioden 1. januar 2022 – 31. december 2022 til 6.987,00 kr. Lejer har i samme forbrugsperiode indbetalt 6.756,00 kr. i aconto varmebidrag, hvorfor lejer ifølge nævnets afgørelse skal efterbetale 231,00 kr. til udlejer. Nævnet afviser udlejers varslede aconto varmebidragsforhøjelse pr. 1. juli 2023, idet nævnet på baggrund af lejers forbrugsregnskab 2022 ikke finder grundlag for den varslede forhøjelse, jf. lejelovens § 71, stk. 3. Nævnet opfordrer udlejer til at kontrollere, at lejemålets radiatormåler er korrekt monteret og kalibreret, såfremt udlejer ikke allerede måtte have gjort dette. Sagsfremstilling Ifølge Bygnings- og Boligregisteret (’BBR’) er lejemålet beliggende i en bygning opført i 1943. Bygningen, hvori det lejede er beliggende, indeholder 8 b