Sagen vedrørte varsling af endelig forbedringsforhøjelse for vinduesudskiftning. Nævnet fandt varslingen ugyldig, da udlejer ikke fulgte kravene for varsling i ejendomme med beboerrepræsentation, og påbød tilbagebetaling af opkrævet forhøjelse med renter.
Uddrag af afgørelsen
Lejemålet Strandvejen 149, 1. tv., 2900 Hellerup
Udlejer Storstrøm A/S har ved e-mail af 18. oktober 2021 indbragt en sag om varsling af endelig forbedringsforhøjelse for lejemålet Strandvejen 149, 1. tv i forbindelse med vinduesprojekt, da beboerrepræsentationen og lejer, Philip Møller, har gjort indsigelse til det varslede. Efter nævnets afgørelse af 22. september 2022 og afvisning af sagens genoptagelse af 22. november 2022 traf nævnet efter endnu en genoptagelsesanmodning beslutning af 19. december 2024 om sagens genoptagelse.
Afgørelse
Efter sagens genoptagelse og fornyet behandling beslutter nævnet at lægge til grund, at beboerrepræsentationen (først) er bortfaldet 8. juni 2022, hvorfor udlejer på varslingstidspunktet i september 2021 har været forpligtet til at varsle i overensstemmelse med varslingsreglerne for ejendomme med beboerrepræsentation.
Nævnet beslutter herefter, at