EMN-2024-02353 – Forbrugsregnskaber, Gentofte Kommune
Resumé
Sagen blev behandlet som ikke længere aktuel, da udlejer tilbageholdt for meget betalt aconto vandbidrag i forbindelse med vandregnskabsafgørelsen for 2024. Nævnet kunne derfor ikke træffe afgørelse om forhøjelsens lovlighed, da tvisten dermed var faldet bort.
Uddrag af afgørelsen
Afgørelse Huslejenævnet beslutter, at den indbragte sag ikke længere er aktuel, da for meget betalt aconto vandbidrag i 2024, uanset udlejers berettigelse til forhøjelsen, er tilbagebetalt til lejer. Da reglerne om forhøjelse af aconto bidrag ikke særskilt er sanktioneret, kan nævnet ikke, som påstået af lejer, træffe afgørelse, hvor tvisten ikke længere er aktuel. Nævnet har heller ikke hjemmel til at opkræve gebyr for sagens indbringelse hos andre end den indbringende part, eller på anden vis pålægge den anden part betaling heraf. Sagsfremstilling Lejemålet er beliggende i bygning 1, der i henhold til oplysninger i Bygnings- og Boligregistret (”BBR”) er opført i 1897 og registreret med 7 helårsboliger med køkken. Bygning 2 er i BBR registreret på anden BBR-meddelelse, opført samme år og med samme antal helårsboliger med køkken. Det samlede boligareal for de 14 boliger er i 2.697 m2.