Medhold til udlejer

03.09.00-G01-52-24Vedligeholdelse & istandsættelse, Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk KommuneAfgjort 20. november 2024

Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt udlejer kunne forlange, at lejer skulle betale udgifter til istandsættelse af lejemålet ved fraflytning samt modregning af lejerestance. Nævnet godkendte udgifterne til istandsættelse, da lejemålet skulle afleveres nyistandsat efter kontraktens bestemmelser, og godkendte endvidere modregning af ubetalt husleje.

Uddrag af afgørelsen

Huslejenævnet har besluttet, at udlejer kan forlange, at lejer skal betale udgiften på i alt i forbindelse med lejers fraflytning fra lejemålet Buddingevej 73A, 2800 Kgs. Lyngby. Begrundelse Det følger af lejelovens § 187, stk. 1, at lejer ved fraflytningen skal aflevere det lejede i samme stand som ved indflytningen. Efter nævnets opfattelse er det nødvendigt at gennemføre den istandsættelse, udlejer har angivet i fraflytningsrapporten for, at lejemålet kan afleveres i kontraktmæssig stand. Lejemålet er overtaget nyistandsat og skal ifølge lejekontraktens § 11 afleveres nyistandsat. Da lejeforholdet er indgået før 1. juli 2015 er aftalen om nyistandsættelse ved fraflytning lovlig. Ved afgørelsen har nævnet lagt vægt på oplysningerne i fraflytningsrapporten og de fremsendte fotos fra flyttesynet. Af billederne fremgår bl.a., at lejemålet fremstod med hakker i træværk i døre og karme,

Resten af afgørelsen findes i PDF-filen.

Lovhjemmel

Lov om leje § 190Lov om leje § 187

Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)

Indflytningsrapport / flyttesyn

Lejeloven §§ 89–90

Vedligeholdelse

Lejeloven kap. 13 (§§ 117–126)

Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.