Principiel afgørelseMedhold til lejer

14/3141

Hørsholm KommuneAfgjort 23. april 2014

Resumé

Sagen omhandlede en lejeforhøjelse for et rækkehus, hvor udlejeren efter varsling om trappeleje også pålignet lejer en yderligere stigning begrundet med øgede skatter og afgifter. Nævnet afviste forhøjelsen, da udlejeren ikke havde overholdt lovens formkrav til varsling vedrørende skatter og afgifter.

Uddrag af afgørelsen

I et brev af 6. februar 2014 har A indbragt den i brev af 13. december 2013 meddelte lejeforhøjelse pr. 1. januar 2014. Sagen er indbragt efter lejelovens § 106, nr. 1. B er orienteret om sagen. Nævnet har truffet følgende AFGØRELSE: Nævnet kan ikke godkende den i brevet af 13. december 2013 meddelte lejeforhøjelse. I det omfang lejeforhøjelsen har været betalt af A , skal den tilbagebetales med tillæg af renter efter renteloven med virkning fra betalingstidspunkterne. BAGGRUND OG BEGRUNDELSE: Efter lejekontrakten er lejemålet begyndt den 15. juli 2012. Der er tale om et rækkehus opført i 2007. Den årlige leje er aftalt til 146.400 kr. Lejen reguleres efter en trappelejeklausul i lejekontraktens § 11. Under de særlige vilkår i lejekontrakten fremgår det endvidere af punkt 4, at lejemålet er omfattet af boligreguleringslovens § 15 a og at reglerne i boligreguleringslovens §§ 5-14 er frave

Resten af afgørelsen findes i PDF-filen.

Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)

Omkostningsbestemt leje

Lejeloven § 19, stk. 1tidl.Boligreguleringsloven § 5, stk. 1

Forbedringsforhøjelse

Lejeloven § 23tidl.Boligreguleringsloven § 7

Kilde: officiel paragrafnøgle (Boligministeriet, 2022).