Medhold til udlejer

Huslejenævnsafgørelse

Gladsaxe KommuneAfgjort 11. marts 2021

Resumé

Sagen drejede sig om en lejeforhøjelse for forbedring af vinduer. Nævnet godkendte forbedringsudgiften, som er gældende under forudsætning af løbende vedligeholdelse af vinduerne.

Uddrag af afgørelsen

Nævnet bemærker at frister og formalia for lejereguleringen er overholdt. Nævnet bemærker endvidere at nævnet tidligere har taget stilling til samme forbedring af vinduer i afgørelser af 02.07.1999 og 18.06.2003. Et enigt nævn godkender, som i tidligere afgørelser, forbedringsudgiften for vinduer og bemærker, at en forbedringsforhøjelse fortsætter med at være gældende ud i al fremtid under forudsætning af, at forbedringen er opretholdt. Nævnet opfordrer udlejer til at undersøge, om der er utætte vinduer de skal udbedres. Finder lejer, at de indsatte vinduer ikke er vedligeholdt, kan lejer indbringe en vedligeholdelsessag for nævnet.

Lovhjemmel

Boligreguleringsloven (gl.) § 5, stk. 1

Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)

Vedligeholdelse

Lejeloven kap. 13 (§§ 117–126)

Forbedringsforhøjelse

Lejeloven § 23tidl.Boligreguleringsloven § 7

Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.