Principiel afgørelseMedhold til lejer

19/188998

Aarhus KommuneAfgjort 20. februar 2020

Resumé

Sagen handlede om tilbagebetaling af depositum efter fraflytning. Nævnet fandt, at udlejer ikke havde rejst istandsættelseskrav og ikke havde overholdt anmeldelsesreglerne, hvorfor udlejer skal tilbagebetale det fulde depositum med renter.

Uddrag af afgørelsen

AFGØRELSE Nævnet traf i medfør af lejelovens § 106, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., følgende afgørelse: Udlejer skal tilbagebetale A det fulde depositum på kr. 21.000. Tilbagebetaling med tillæg af renter i medfør af rentelovens § 5, stk. 1 og 2, skal ske snarest og senest 30 dage efter modtagelsen af denne afgørelse.Udlejer skal betale et tillægsgebyr på kr. 2.180 til huslejenævnet.Manglende tilbagebetaling anses for en overtrædelse af lejelovens § 113 a, jf. vedlagte bilag. SAGSFREMSTILLING A har ved mail af 16. december 2019 klaget over manglende tilbagebetaling af depositum. A har bl.a. oplyst, at A er fraflyttet lejemålet den 1. marts 2019, og der blev holdt fraflytningssyn den 3. marts 2019, hvor udlejer oplyste, at lejemålet var i orden, og desuden udleverede et dokument, der siger det samme. Det er derfor gjort gældende, at udlejer ikke har gjort istandsættelseskrav gældende over for A ,

Resten af afgørelsen findes i PDF-filen.

Lovhjemmel

Lejeloven (gl.) § 106, stk. 1, nr. 4

Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)

Indflytningsrapport / flyttesyn

Lejeloven §§ 89–90

Vedligeholdelse

Lejeloven kap. 13 (§§ 117–126)

Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.