2023-0055378
Resumé
Sagen angik gyldigheden af varslinger om forbedringsforhøjelser for opsætning af altaner og kvist. Ankenævnet stadfæstede huslejenævnets afgørelse om, at varslingerne var ugyldige, da udlejer ikke havde sendt identisk varslingsmateriale til beboerrepræsentationen og lejerne på samme tid, hvilket krænkede formkravene i den tidligere boligreguleringslov.
Uddrag af afgørelsen
Adr. 1 , 1552 København V Forbedringsforhøjelse for opsætning af altaner og en kvist 5. huslejenævns afgørelse af 11. januar 2023(2021-0002736/KMO) Ved mail af 8. februar 2023 har udlejer, Encore+ Virk. A K/S, v/ Virk. B , indbragt ovennævnte afgørelse. Huslejenævnets afgørelse er indbragt for ankenævnet i medfør af lov om boligforhold § 89, stk. 1 (tidligere boligreguleringslovens § 44, stk. 1). Udlejer har indbragt sagen for huslejenævnet. Sagen er behandlet efter tidligere boligreguleringslovens § 27, stk. 4, jf. boligreguleringslovens § 13. Der er tale om en udlejet udlejningsejendom på 5.932 m2 opført i 1908. Ankenævnets afgørelse Ankenævnet stadfæster huslejenævnets afgørelse. Det betyder, at varslingerne er ugyldige. Ankenævnet har endvidere besluttet, at der ikke er mulighed for at rette op på fejl efter dagældende boligreguleringslovens § 14, stk. 2. Udlejer har pligt til at til
Lovhjemmel
Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)
Omkostningsbestemt leje
Vedligeholdelse
Forbedringsforhøjelse
Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.