Principiel afgørelseMedhold til lejer

480-2014-30334

Nordfyns KommuneAfgjort 9. maj 2014

Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt udlejer havde fremsat krav om mangelbetaling fra lejer inden for den lovbestemte 2-ugers frist efter fraflytning. Nævnet vurderede, at udlejer ikke havde dokumenteret, at kravet var rejst i tide, hvorfor kravet var tabt og depositum skulle tilbagebetales.

Uddrag af afgørelsen

Det lægges til grund, at der er sket fraflytning den 31. december 2013. Det følger af lejelovens § 98, stk. 1, at A skal betale for mangler ved det fraflyttede, som ikke skyldes almindelig slid og ælde. Det følger af lejelovens § 98, stk. 2, at udlejer mister krav på betaling for mangler ved det fraflyttede, hvis kravet ikke rejses overfor A indenfor 2 uger fra fraflytning. I sagen har A benægtet at have modtaget B krav inden 2 uger. Og udlejer har ikke heroverfor dokumenteret, at et evt. krav er rejst – dvs. kommet frem til A inden en sådan frist. Derfor er et evt. krav på dækning af udgifter til maling tabt. Udlejer skal derfor tilbagebetale det resterende af depositummet.

Lovhjemmel

Lejeloven (gl.) § 98, stk. 2

Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)

Indflytningsrapport / flyttesyn

Lejeloven §§ 89–90

Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.

480-2014-30334 · Nordfyns Kommune | HuslejeData