2017-0301487
Resumé
Lejer anmodede huslejenævnet om at tage stilling til lejens størrelse for en moderniseret lejlighed i ejendom fra 1905. Nævnet godkendte den aftalte leje.
Uddrag af afgørelsen
Adr. 1 Lejens størrelse I brev af 24. august 2017 har A , bedt huslejenævnet om at tage stilling til lejens størrelse. Sagen er indbragt for nævnet efter boligreguleringslovens § 15, stk. 1, jf. § 5, stk. 2. Der er tale om en udlejet beboelseslejlighed i en ejendom fra 1905. Udlejer er hørt i sagen i brev af 5. september 2017. Nævnet har besigtiget lejemålet den 26. oktober 2017 og har på et efterfølgende møde truffet følgende Afgørelse Nævnet har besluttet at godkende den aftalte leje. Sagen giver ikke anledning til, at udlejer skal betale et tillægsgebyr til nævnet. Baggrund Lejemålet er ifølge lejekontrakten begyndt den 1. maj 2017. Efter lejekontrakten og BBR er lejemålets bruttoetageareal 117 m2. Den årlige leje er aftalt til 157.950 kr., svarende til 1.350 kr. pr. m2. Ved siden af lejen betales et månedligt a conto varmebidrag på 600 kr. og et månedligt a conto vandbidrag på 210 kr
Lovhjemmel
Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)
Omkostningsbestemt leje
Det lejedes værdi (uregulerede kommuner, kap. 4)
Nettoprisindeksregulering
Gennemgribende moderniseret – det lejedes værdi
Vedligeholdelse
Forbedringsforhøjelse
Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.