Medhold til lejer

21-13-03.09.00-P19Forbrugsregnskaber, Gladsaxe Kommune

Gladsaxe KommuneAfgjort 8. september 2021

Resumé

Sagen handlede om tilbagebetaling af depositum og eventuel for meget betalt forbrug. Nævnet fastslog, at udlejer skal tilbagebetale det fulde depositum, da fristen for fremsendelse af fraflytningskrav ikke blev overholdt. Nævnet præciserede ligeledes reglerne for opkrævning af forbrug.

Uddrag af afgørelsen

Depositum Et enigt nævn traf afgørelse om, at udlejer skal tilbagebetale det fulde depositum til lejer, da nævnet ikke finder det godtgjort, at udlejer har fremsendt sit fraflytningskrav overfor lejer indenfor 2 ugers fristen i lejeloven § 98, stk. 2. Udlejer mister derved sit eventuelle istandsættelseskrav. Forbrug Nævnet bemærker at udlejer alene kan opkræve a conto betaling for vand, varme og el, såfremt der er separate målere på det udlejede værelse. Udlejer skal tillige aflægge forbrugsregnskaber efter bestemmelserne i lejelovens kapitel VII. Er der ikke separate målere, er forbruget indeholdt i lejen og udlejer skal tilbagebetale de opkrævede a conto beløb til lejer. Leverer udlejer internetforbindelse, er udlejer berettiget til at opkræve betaling herfor Tilbagebetalingskrav af depositum og eventuel for meget betalt forbrug forrentes fra betalingstidspunktet, med en rente der s

Resten af afgørelsen findes i PDF-filen.

Lovhjemmel

Lejeloven (gl.) § 106, nr. 4Lejeloven (gl.) § 98, stk. 1Lejeloven (gl.) § 98, stk. 2