Søg afgørelser

Sag om lejens størrelse for beboelseslejlighed med erhvervsareal i København K. Huslejenævnet nedsatte lejen, ankenævnet nedsatte lejen yderligere, idet den aftalte leje væsentligt oversteg markedsniveauet. Lejenedsættelsen gælder fra 1. ju

Sagen drejede sig om fastsættelse af leje for en lejlighed på 89 m² i en ejendom fra 1885. Nævnene fandt, at lejen skulle fastsættes efter den almindelige regel (§ 19, stk. 1) i stedet for efter moderniseringsreglen (§ 19, stk. 2), da der i

Ankenævnet godkendte en lejeforhøjelse efter lejelovens § 42, men nedsatte forhøjelsens omfang. Udlejer havde varslet en væsentlig forhøjelse, men nævnet fandt, at den varslede leje ville overstige markedsniveauet for sammenlignelige lejemå

Nævnet godkendte den aftalte årlige leje på baggrund af en vurdering af, at lejen ikke væsentligt oversteg værdien af det lejede. Nævnet tilviste samtidigt, at uretmæssige lejereguleringer efter nettoprisindekset fra januar og oktober 2024

Ankenævnet stadfæstede huslejenævnets afgørelse om, at lejen kunne fastsættes efter lejelovens § 19, stk. 2 (forbedringsleje) og godkendte den aftalte leje på grundlag af omfattende renovering og modernisering af lejemålet.

Sagen omhandlede lejens størrelse for en gennemgribende moderniseret lejlighed på 78 m² fra 1930. Huslejenævnet nedsatte lejen, men ankenævnet ophævede denne afgørelse og godkendte den aftalte leje.

Sagen handlede om fastsættelse af lejens størrelse for en gennemgribende moderniseret beboelseslejlighed på 78 m² i en ejendom fra 1930. Ankenævnet godkendte den aftalte leje på årligt ( årligt) efter lejelovens § 19, stk. 2, efter at husle

Ankenævnet ændrede huslejenævnets afgørelse og fastsatte lejen til pr. år ( årligt for 92 m²). Lejen blev nedsat fra den aftalte pr. år, da nævnet vurderede, at den aftalte leje væsentligt oversteg værdien af sammenlignelige lejemål i områd

Sagen vedrørte fastsættelse af leje for et klubværelse på cirka 20 m² i en lejlighed omfattet af lejelovens § 32. Ankenævnet stadfæstede huslejenævnets afgørelse og nedsatte den aftalte årlige leje væsentligt, da lejen blev vurderet til at

Ankenævnet fastsatte lejen for en 51 m² lejlighed opført i 1935 til en væsentlig nedsat leje, idet den aftalte leje fandtes væsentligt at overstige sammenlignelig leje for tilsvarende lejemål i området. Nedsættelsen havde virkning fra lejef

Lejer gjorde indsigelse mod lejeforhøjelse fra til./m² årligt. Ankenævnet godkendte en delvise lejeforhøjelse til./m² årligt under henvisning til lejemålets stand med ældre køkken, toilet og el-installationer.

Lejer indbragte sagen for huslejenævnet med påstand om, at den aftalte leje væsentligt oversteg værdien af sammenligneligt lejeboliger. Ankenævnet stadfæstede lejenedsættelsen, men med en højere leje end huslejenævnet havde fastsat.

Huslejenævnet nedsatte lejen for en møbleret lejlighed, men ankenævnet ændrede afgørelsen og nedsatte lejen yderligere. Sagen handlede om, hvorvidt lejen var rimelig samt om indvendig vedligeholdelsespligt. Ankenævnet fandt, at kontrakten i

Ankenævnet stadfæstede huslejenævnets afgørelse og godkendte den aftalte årlige leje for en 136 m² beboelseslejlighed. Lejer havde påstået lejen for høj under henvisning til forskellige forhold som lydisolering, støj og layout, men ankenævn

Lejetvisten angik fastsættelsen af leje for en møbleret lejlighed på 100 m² i en ejendom fra 1878. Ankenævnet fastslår, at lejekontrakten ikke var behørigt autoriseret (engelsk formular uden vejledning), hvorfor vilkåret om at lejer bar ind

Sagen handlede om, hvorvidt udlejer kunne varsle lejeforhøjelse efter lejelovens § 42 (værdiregulering) for en lejlighed, hvor der var aftalt fri lejefastsættelse med regulering efter nettoprisindekset. Ankenævnet stadfæstede huslejenævnets

Ankenævnet stadfæstede huslejenævnets afgørelse om, at lejen for en 57 m² lejlighed skulle fastsættes efter omkostningsbestemt leje efter § 19, stk. 1, og nedsatte lejen fra årligt til årligt. Udlejer havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokum

Sagen handlede om lejeværdiforhøjelse for en 204 m² lejlighed på Amagertorv i København. Lejer gjorde indsigelse mod den varslede forhøjelse blandt andet med henvisning til utilstrækkelig dokumentation af arealet og forskellige kvalitetsman

Sagen vedrørte en lejeværdiforhøjelse for en beboelseslejlighed i en ejendom fra 1863. Ankenævnet nedsatte den varslede lejeforhøjelse væsentligt og godkendte en mindre stigning end både den oprindeligt varslede stigning og det huslejenævne

Sagen omhandlede fastsættelse af lejen og udlejers fraflytningskrav. Nævnet nedsatte lejen, da den væsentligt oversteg det lejedes værdi sammenlignet med tilsvarende lejemål, og bortfaldt det samlede fraflytningskrav, da flere krav ikke var