Søg afgørelser

Huslejenævnet vurderede, om lejen væsentligt oversteg værdien af et moderniseret lejemål efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Nævnet godkendte den aftalte leje, da moderniseringen fra 2006 dokumenteret havde væsentligt forøget værdien,

Nævnet vurderede, at den aftalte leje væsentligt oversteg sammenligneligt boligmateriale, og nedsatte derfor lejemålets årlige leje. Lejeafgørelsen blev fastsat på grundlag af omkostningsbestemt leje efter boligreguleringslovens regler.

Huslejenævnet vurderede, at lejen væsentligt oversteg den leje, der betales for tilsvarende lejemål under reglerne om omkostningsbestemt leje. Nævnet nedsatte derfor lejen.

Sagen handlede om varslet huslejestigning, lejens størrelse og vedligeholdelsesmangel (fugproblem). Nævnet godkendte ikke den varslede stigning, nedsatte lejen væsentligt, og pålagde udlejer at udbedre fugtproblem.

Andelslejlighed blev forhåndsgodkendt til udlejning. Huslejenævnet fastsatte lejen på basis af boligreguleringslovens bestemmelser om omkostningsbestemt leje og sammenligningsgrundlag.

Sagen handlede om tilbagebetaling af depositum og forudbetalt leje efter lejers fraflytning. Huslejenævnet fandt, at udlejer ikke havde fremsat istandsættelseskrav retidigt og således skulle tilbagebetale det fulde depositum og den forudbet

Lejer anmodede om nedsættelse af lejen med henvisning til, at lejemålet var i dårlig stand. Nævnet godkendte den aftalte leje, da det var lovligt aftalt at fravige reglerne om omkostningsbestemt leje for erhvervsejendomme, og lejeniveauet i

Sagen drejede sig om opkrævning af vedligeholdelsesudgifter for modernisering af en lejlighed, herunder spørgsmål om fordeling mellem vedligeholdelse og forbedring, samt godkendelse af udgifter til teknikerhonorar og byggelånsrenter. Nævnet

Lejen for et udlejet værelse i en andelslejlighed fra 1906 blev nedsat, da nævnet vurderede, at lejen væsentligt oversteg niveauet for sammenlignelige lejemål med hensyn til beliggenhed, størrelse, kvalitet og vedligeholdelsestilstand.

Huslejenævnet behandlede sag om lejens størrelse for en udlejet andelslejlighed fra 1933. Nævnet godkendte den aftalte leje efter at have foretaget besigtigelse og sammenlignet med omkostningsbestemte lejemål med samme kvalitet og standard.

Lejer indbragte sagen om lejens størrelse for en udlejet parcelvilla. Huslejenævnet vurderede, at lejens niveau væsentligt oversteg sammenligneligt lejemål og nedsatte lejen.

Nævnet godkendte den aftalte årlige leje for en 145 m² stor lejlighed i en ejendom fra 1830. Der blev samtidig afvist at realitetsbehandle spørgsmålet om gyldigheden af en trappelejeklausul, da dette faldt uden for nævnets kompetence.

Sagen handlede om et varmeregnskab, hvor lejer gjorde indsigelse mod opkrævet efterbetaling for varme. Nævnet afviste udlejers krav på efterbetaling, da udlejer ikke havde indbragt sagen for nævnet inden den fastsatte frist på 6 uger efter

Lejeforhøjelse var varslet på omkring over 5 år, men nævnet godkendte kun en delvis forhøjelse efter at have konstateret, at den varslede leje væsentligt oversteg det lejedes værdi sammenholdt med markedslejer for tilsvarende boliger.

Lejer påklagede lejens størrelse for et værelse på 17 m² i fælles lejlighed. Huslejenævnet konstaterede, at lejen væsentligt oversteg tilsvarende lejemål og nedsatte den årlige leje.

Sagen handlede om lejens størrelse for et værelse samt tidsbegrænsningens gyldighed. Nævnet fastslog, at den reelle udlejer var ejendommens ejer (ikke fremlejegiver), hvorfor omkostningsbestemt leje gjaldt. Lejen blev væsentligt nedsat, og

Sagen handlede om lejens størrelse for et værelse i en lejlighed samt om tidsbegrænsningsklausulen kunne tilsidesættes. Nævnet fandt, at den reelle udlejer var ejendommens ejer, og at boligreguleringslovens omkostningsbestemte lejeregel sku

Sagen vedrørte størrelsen af lejen for et værelse i en delt lejlighed omfattet af omkostningsbestemt leje. Huslejenævnet fastsluttede, at den reelle udlejer var ejendommens ejer (ikke en stråmand), og nedsatte lejen væsentligt efter vurderi

Lejerne indbragte sagen om for høj leje. Nævnet nedsatte den årlige leje væsentligt, da den oprindelige leje væsentligt oversteg sammenligneligt niveau, og fastslog desuden at vandbidrag var ugyldigt opkrævet.

Lejer påberåbte sig, at lejen væsentligt oversteg det lejedes værdi, og gjorde indsigelse mod ugyldige lejeklausuler. Nævnet gav fuldt medhold og nedsatte lejen samt tilbagebetalte for meget betalt leje og depositum.