Søg afgørelser

Andelslejlighed blev forhåndsgodkendt til udlejning. Huslejenævnet fastsatte lejen på basis af boligreguleringslovens bestemmelser om omkostningsbestemt leje og sammenligningsgrundlag.

Sagen handlede om udlejers afregning af depositum efter lejemålets ophør, herunder tilbageholdelse til maling og forbrugsydelser. Nævnet fastslog, at udlejer ikke havde dokumenteret de påklagede fradrag tilstrækkeligt og pålagde fuld tilbag

Sagen drejede sig om huslejerens (B's) ansvar for istandsættelse af lejemålet efter udflytningen. Nævnet stadfestede, at lejeren hæftede for samtlige konstaterede mangler, herunder omfattende syreskader på badeværelserne, defekte køkkenelem

Sagen handlede om hvorvidt hoveddøren var tilstrækkeligt udbedret efter et tidligere påbud. Nævnet konstaterede, at den foretagne reparation kun var midlertidig, og godkendte derfor Grundejernes Investeringsfonds beslutning om at lade døren

Sagen handlede om tilbagebetaling af depositum og forudbetalt leje efter lejers fraflytning. Huslejenævnet fandt, at udlejer ikke havde fremsat istandsættelseskrav retidigt og således skulle tilbagebetale det fulde depositum og den forudbet

Lejer anmodede om nedsættelse af lejen med henvisning til, at lejemålet var i dårlig stand. Nævnet godkendte den aftalte leje, da det var lovligt aftalt at fravige reglerne om omkostningsbestemt leje for erhvervsejendomme, og lejeniveauet i

Sagen drejede sig om opkrævning af vedligeholdelsesudgifter for modernisering af en lejlighed, herunder spørgsmål om fordeling mellem vedligeholdelse og forbedring, samt godkendelse af udgifter til teknikerhonorar og byggelånsrenter. Nævnet

Lejen for et udlejet værelse i en andelslejlighed fra 1906 blev nedsat, da nævnet vurderede, at lejen væsentligt oversteg niveauet for sammenlignelige lejemål med hensyn til beliggenhed, størrelse, kvalitet og vedligeholdelsestilstand.

Huslejenævnet behandlede sag om lejens størrelse for en udlejet andelslejlighed fra 1933. Nævnet godkendte den aftalte leje efter at have foretaget besigtigelse og sammenlignet med omkostningsbestemte lejemål med samme kvalitet og standard.

Lejer indbragte sagen om lejens størrelse for en udlejet parcelvilla. Huslejenævnet vurderede, at lejens niveau væsentligt oversteg sammenligneligt lejemål og nedsatte lejen.

Lejerne påklagede lejeforhøjelser fra januar 2015 og januar 2016 baseret på nettoprisindeks-regulering. Nævnet afviste lejeforhøjelserne som ugyldige, da reguleringsbestemmelsen ikke opfyldte kravene til en lovlig trappelejeklausul og netto

Sagen handlede om indestående på en indvendig vedligeholdelseskonto. Nævnet fandt, at saldoen pr. 31. december 2015 udgjorde det af lejer opgjorte beløb, og pålagde udlejer at betale tillægsgebyr, da lejer fik fuldt medhold.

Sagen handlede om, hvorvidt udlejer kunne installere individuelle vandmålere og afregne vandforbrug særskilt uden forudgående enighed med lejer. Nævnet fandt, at udlejer er berettiget til at afregne vandforbrug baseret på individuel forbrug

Nævnet godkendte den aftalte årlige leje for en 145 m² stor lejlighed i en ejendom fra 1830. Der blev samtidig afvist at realitetsbehandle spørgsmålet om gyldigheden af en trappelejeklausul, da dette faldt uden for nævnets kompetence.

Sagen handlede om et varmeregnskab, hvor lejer gjorde indsigelse mod opkrævet efterbetaling for varme. Nævnet afviste udlejers krav på efterbetaling, da udlejer ikke havde indbragt sagen for nævnet inden den fastsatte frist på 6 uger efter

Sagen handlede om, hvorvidt en ejendom, der tidligere var ejet af en andelsboligforening og siden blev solgt til privat udlejning, er omfattet af bindingspligtreglerne i boligreguleringslovens § 18 b, og fra hvilket tidspunkt. Nævnet fastsl

Lejeforhøjelse var varslet på omkring over 5 år, men nævnet godkendte kun en delvis forhøjelse efter at have konstateret, at den varslede leje væsentligt oversteg det lejedes værdi sammenholdt med markedslejer for tilsvarende boliger.

Lejer påklagede lejens størrelse for et værelse på 17 m² i fælles lejlighed. Huslejenævnet konstaterede, at lejen væsentligt oversteg tilsvarende lejemål og nedsatte den årlige leje.

Sagen handlede om lejens størrelse for et værelse samt tidsbegrænsningens gyldighed. Nævnet fastslog, at den reelle udlejer var ejendommens ejer (ikke fremlejegiver), hvorfor omkostningsbestemt leje gjaldt. Lejen blev væsentligt nedsat, og

Sagen handlede om lejens størrelse for et værelse i en lejlighed samt om tidsbegrænsningsklausulen kunne tilsidesættes. Nævnet fandt, at den reelle udlejer var ejendommens ejer, og at boligreguleringslovens omkostningsbestemte lejeregel sku